I 5. udgave af Trap Danmark står der (1958, bind I, s. 6-7): ”Den sidste menneskealder har bragt en vældig forøgelse af vor kundskab om Danmark. (…) Museer, arkiver og videnskabelige institutter har i tiden efter udarbejdelsen af 4. udgave af Trap indsamlet et enormt materiale. (…) Denne rige udvikling afspejler sig på hver eneste side i 5. udgave af Trap, og vi finder her en af årsagerne til, at stoffet er vokset så stærkt i omfang, som tilfældet er. Dette har på mange måder voldt bekymring og betænkelighed hos de mænd, der har forestået udarbejdelsen og udgivelsen, og vanskelighederne ved at harmonisere stoffet og imødekomme berettigede krav og ønsker uden at sprænge de rimelige og mulige rammer for et sådant værk har været meget store.”
Denne ”vældig[e] forøgelse af vor kundskab om Danmark” er fortsat med stigende hastighed siden udgivelsen af 5. udgave, hvilket også i 6. udgaven har medført de ovennævnte meget store vanskeligheder, bl.a. med at prioritere og vælge ud. Takket være informationer fra Trap Danmarks konsortiepartnere er det i en vis udstrækning muligt at imødekomme de store udfordringer, som denne udvikling medfører.
I Trap Danmarks egen indholdsproduktion har det i sagens natur været absolut nødvendigt at prioritere hårdt. I den forbindelse har der været benyttet følgende principper og kriterier:
4.1. Udvælgelse af emner
I forbindelse med forberedelsen af Trap Danmark 6. udgave blev der i perioden 2008-14 i Traps Videnskabelige Råd foretaget grundige drøftelser af, hvilke emner der skulle medtages i 6. udgave, og der blev lavet to prøvekapitler for hhv. Middelfart og Læsø Kommuner, der blev medsendt som bilag til projektbeskrivelsen til de bevilgende fonde. Disse drøftelser fortsatte i perioden 2014-16 i Traps Faglige Råd, der afløste Traps Videnskabelige Råd, og resulterede i, at det overordnet blev besluttet, at følgende fagområder skal dækkes i 6. udgave: geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Mere detaljeret blev der lavet en omfattende indholdsstruktur over, hvilke delemner der skal overvejes beskrevet for hver kommune. Denne indholdsstruktur med delemner kan ses i dette PDF dokument.
Disse beslutninger og denne indholdsstruktur blev efterfølgende tiltrådt af Trap Danmarks bestyrelse og de bevilgende fonde.
4.2. Fordeling af sidetal til kommuner
Trap Danmark har budgetteret med 8.400 sider a 43 linjer a 60 anslag til beskrivelsen af de 98 danske kommuner. Herudover er der disponeret 600 sider til beskrivelsen af Danmark som helhed. De 8.400 sider er fordelt på de 98 kommuner efter følgende metode:
Udgangspunktet er kommunernes areal og befolkningstal som angivet i Danmarks Statistik: http://www.statistikbanken.dk/.
Alle kommuner er vægtet, så befolkningstallet tæller 2/3 og arealet 1/3.
Herefter har alle kommuner, der efter dette vægtningsprincip ville få mindre end 40 siders beskrivelse i Trap Danmark – 21 i alt – fået tildelt et antal sider, der bringer beskrivelsen af dem op på 40 sider.
Herefter er siderne til de øvrige 77 kommuner (8.400 – 840 = 7.560) blevet fordelt mellem disse kommuner efter samme vægtningsprincip: befolkningstal 2/3, areal 1/3.
Christiansø (Ertholmene) er ejet af staten og indgår derfor ikke i Bornholms Regionskommune. I Trap Danmark beskrives øgruppen under Bornholm, som derfor i omfang har fået tillagt Christiansøs areal og befolkning.
Resultatet af denne fremgangsmåde kan ses i dette PDF dokument.
Ved den endelige redigering og tilrettelægning af bogproduktionen vil der nødvendigvis forekomme mindre redaktionelle afvigelser fra de sidetal, Trap Danmark på denne måde er nået frem til.
4.3. Fordeling af linjetal til emner
Der er besluttet en overordnet standardfordeling af linjetal til delemner, som kan ses i dette PDF dokument.
Denne fordeling tilpasses af Trap Danmark til den enkelte kommune efter dens særlige karakteristika i samråd med kommunekonsulenten og kommunekontaktpersonen, idet disse omtales i afsnit 5.
De enkelte indholdselementer og lokaliteter prioriteres i den forbindelse af Trap Danmark på grundlag af input fra fagkonsulenter og fageksperter samt egne studier efter en enkel og på tværs af fagområder forståelig skala ud fra en vurdering af indholdselementets og lokalitetens betydning/sjældenhed:
1: International: fx Jellingstenene, Vadehavet, Roskilde Domkirke, Stevns Klint.
2: National: fx Dybbøl, Rold Skov, ensianblåfugl, Amalienborg, Råbjerg Mile, læsødragten.
3: Regional: fx Egeskov Slot, Hjallerup Marked, lollandske dialekter, Bornholms vandfald.
Prioriteringen påvirker det antal linjer, der bestilles om indholdselementet og lokaliteten.
4.4. Udvælgelse af enkeltlokaliteter
Der er besluttet følgende principper for prioritering og udvælgelse af enkeltlokaliteter:
- Der lægges vægt på dyberegående beskrivelser af enkeltlokaliteter, idet det vil gå ud over læseværdigheden, hvis det præges af kortere – og alligevel ikke udtømmende – opremsninger. (Princippet: ”færre – men dybere”).
- Der lægges vægt på beskrivelse af lokaliteter, som kan anses for egnstypiske eller for at have national/international betydning og interesse. (Princippet: ”det særegne og det nationale”).
- Der skal inden for de enkelte fagområder sikres en rimelig grad af repræsentativitet og ensartet dækning på tværs af landet. (Princippet: ”repræsentativitet og ensartethed”).
- Der skal være plads til såvel lokaliteter, der i almindelighed må forventes beskrevet, som lokaliteter, der vil forekomme overraskende og dermed åbner for nye opdagelser. (Princippet: ”det ventede og det uventede”).
I resten af dette afsnit 4 beskrives kort de særlige forhold og beslutninger ved udvælgelse og prioritering af emner og lokaliteter til værket inden for de enkelte fagområder og emner.
4.5. Geologi og geomorfologi
Der er primært udvalgt geologiske og geomorfologiske lokaliteter, der er nationalkendte, eller som har haft betydning for kommunens landskabsudvikling, som fx forskellige ådale og bakker. Enkelte lokaliteter er taget med, hvor disse har eller har haft betydning for kommunens erhvervsliv. Et kriterium for geologiske enkeltlokaliteter er, at man skal kunne opleve dem. Det vil sige, at lokaliteten ikke må være overvokset eller på anden måde dækket til. De udvalgte enkeltlokaliteter vil ofte være omfattet af Naturstyrelsens ”Værdifulde geologiske områder”.
4.6. Natur
Redaktionen har udvalgt naturlokaliteter, der er så velkendte blandt den almene befolkning, at deres fravær ville falde i øjnene. Disse områder har typisk et stort besøgstal og mange rekreative værdier. Desuden vil de ofte også have mange biologiske kvaliteter, selv om de ikke nødvendigvis vil være de områder i kommunen med de største biologiske værdier, såsom en høj biodiversitet eller unikke naturtyper og/eller arter. Ud over disse mere velkendte og hyppigt besøgte lokaliteter har redaktionen så vidt muligt også inddraget mindre naturlokaliteter med særlig høje biologiske værdier. Det kan være en høj biodiversitet, en særlig artssammensætning eller unikke/sjældne naturtyper og arter. Disse lokaliteter vil ofte være omfattet af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver eller på anden måde være beskyttede. I visse tilfælde kan en mindre lokalitet også være udvalgt, fordi den har en særlig kulturhistorie, der knytter sig til biologien.
4.7. Kulturlandskabet
I beskrivelserne af kulturlandskabet lægger redaktionen vægt på menneskets tilpasning til, udnyttelse af og påvirkning af landskabet. Der er dermed fokuseret på at beskrive strukturelle forhold og generelle udviklinger og tendenser i kommunen, såvel historisk som i dag. Særlig markante lokaliteter fremhæves, når disse kan underbygge fortællingen om og/eller karakteristikken af landskabet.
4.8. Arkæologi
De fortidige livsformer beskrives med afsæt i væsentlige lokaliteter i de enkelte kommuner. Især beskrives de bosættelsesformer, som tidligere prægede landskabet, samt befolkningens næringsgrundlag og velstand. Infrastruktur og kontaktnet, såvel lokalt som regionalt/internationalt, skildres også, herunder også eventuelle kulturelle og teknologiske egnssærpræg, samt hvilke sammenhænge de indgik i, da særlige kulturelle, politiske eller økonomiske forbindelser kan forklares herigennem. At forklare magtstrukturerne, fx samfundets hierarkisering, er også centralt i forståelsen af den lokale samfundsindretning.
Sporene af den forestillingsverden, der udgjorde det fortidige menneskes virkelighed og referenceramme, er belyst gennem beskrivelser af synlige gravhøje, fund af kultgenstande, kirker og kirkeinventar m.m. Endelig præsenteres unikke lokaliteter, dvs. skattefund, ekstraordinære genstande og særlige anlæg, herunder også produktions- og industrianlæg fra nyere tid, da de ofte er med til at tegne arkæologien som fagområde i bredere kredse, og fordi fraværet af mange af disse vil være påfaldende.
4.9. Historie
Redaktionen har lagt vægt på at redegøre for den kommunale befolkningsudvikling og for bebyggelses- og erhvervsforhold, herunder særlig forholdene i landbruget og i byerne samt udviklingen i befolkningens erhvervsfordeling. Herudover er der redegjort for kommunens administrative forhold i de respektive historiske perioder. Der er generelt lagt vægt på beskrivelsen af strukturelle forhold i den historiske udvikling, mens konkrete begivenheder – som krige og enkeltstående lokale hændelser – som udgangspunkt alene omtales, hvis de har haft stor eller varig betydning for befolkningen og den samfundsmæssige udvikling i kommunen eller har haft stor betydning i samtiden på landsplan, som fx 2. Verdenskrig.
Enkelte historiske lokaliteter og begivenheder er udvalgt til særlig beskrivelse, såfremt de indgår i en større fortælling om Danmarks historie eller må anses for at have særlig regional eller lokal betydning.
4.10. Byerne
Redaktionen har gennemlæst de enkelte kommuneplaner og til nærmere beskrivelse som udgangspunkt udvalgt de 1-10 byer/bydele i hver kommune, som er udvalgt i den lokale kommunalpolitiske proces. Byerne/bydelene vil i kommuneplanerne ofte være gradueret i 2-3 niveauer, og her har redaktionen medtaget alle byer/bydele i niveau 1 og undertiden også alle byer/bydele i niveau 2, afhængig af hvor mange byer/bydele den enkelte kommune har udvalgt til hvert niveau. I de tilfælde, hvor dette ikke giver 1-10 byer/bydele, eller hvor de nedenstående kriterier ikke er opfyldt, foretages en nærmere udvælgelse i dialog med kommunekonsulenten:
- Alle købstæder skal udvælges
- Alle tidligere primærkommuners kommunecentre skal udvælges
- Udvalgte byer/bydele skal have minimum 200 indbyggere
- De største byer/bydele (efter indbyggertal) bør medtages
- De kulturhistoriske/geografiske mest centrale byer/bydele (efter faglig vurdering) bør medtages
4.11. Arkitektur
I tilgangen til arkitekturen er der lagt vægt på arkitekturhistorien, herunder særlig udviklingen af arkitekturen i byerne. Det generelle billede af kommunens arkitektur bliver således belyst gennem bygningsgrupperinger – historiske, tematiske og topografiske – samt gennem nedslag på enkeltværker med særlig arkitektonisk værdi. Der er foretaget et udvalg af konkrete eksempler for en stil eller periode, som tager hensyn til både det særlig lokale og de generelle tendenser i arkitekturhistorien. Udvalgte fredede bygninger, boligkvarterer, parker samt arkitektoniske bemærkelsesværdige bygninger belyser tilsammen det arkitektoniske billede af kommunen, så både ældre og ny arkitektur bliver fremhævet.
4.12. Etnologi
Etnologien har ikke som andre fagområder i Trap Danmark en fast topografisk genstand. Redaktionen har valgt at beskrive det væsentlige og det særlige ved den enkelte kommune inden for emner som dialekt, religion og trossamfund, kulturhistoriske museer og kulturarv, foreningsliv og frivillighed, traditioner og fortællinger samt at beskrive udvalgte eksempler på dagliglivet – før som nu. Målet har været at give en indgang til at forstå det kultur- og hverdagsliv, der udfolder sig i de danske kommuner. Lokale kommunekonsulenter, forfattere og informanter har spillet en aktiv rolle i udvælgelsen af stoffet, mens fagkonsulenter har vurderet de lokale oplysninger ud fra et landsdækkende perspektiv. Da kulturgrænserne i Danmark sjældent følger kommunegrænserne, beskrives visse regionale træk i én kommune, mens andre beskrives i en anden. Det er samtidig forsøgt at redegøre for, hvordan disse egnsspecifikke træk udfolder sig konkret i den enkelte kommune.
4.13. Kirker
Den overordnede ramme for gennemgangen af kirkerne i de enkelte kommuner har fokus på en arkitektonisk stilhistorie. De beskrevne kirker giver indsigt i kommunens kirker i et historisk perspektiv. Kirkerne eksemplificerer enten generelle tendenser eller det helt særlige. I kirkebeskrivelserne vil der ud over den arkitektoniske gennemgang også blive set på interiør med en vægtning mellem det særlige, det lokale og det generelle. Den udvalgte kirkekunst repræsenterer ældre og nyere udsmykninger. Kirkelandskabet for den enkelte kommune vil ofte være vist på et tematisk oversigtskort.
4.14. Herregårde, slotte og voldsteder
Der lægges vægt på at give en overordnet præsentation af herregårdenes og slottenes arkitektur- og kulturhistoriske udvikling i den enkelte kommune. Dette især med fokus på den geografiske og kronologiske fordeling, ofte illustreret ved et tematisk oversigtskort. De enkelte lokaliteter er udvalgt, så de belyser henholdsvis generelle tendenser eller enestående forhold, herunder hovedbygningernes stil- og arkitekturhistorie som udtryk for de forskellige tidsperioders herremandskultur. I den specifikke beskrivelse af det enkelte voldsted lægges der fortrinsvis vægt på årsagen til deres opførelse, deres udformning og militærhistoriske betydning. Herudover vil der for udvalgte herregårdes og slottes vedkommende blive omtalt f.eks. ejerforhold, socioøkonomisk betydning, særlige interiører, inventarier, parkanlæg samt nuværende drift og funktion.
4.15. Kunst
I gennemgangen af kunst i kommunerne har redaktionen valgt at betragte kunsten i et overordnet historisk perspektiv, således at et generelt billede af kunsten i kommunen, tilbageskuende og i dag, bliver belyst. Der er tilstræbt en balance mellem hensynet til det lokale og fremhævelsen af det åbenlyst betydningsfulde. I udvalget af kunsten i det offentlige rum er der lagt vægt på umiddelbart tilgængelige værker, og hvor det bidrager til en bedre forståelse af kunstens vilkår i kommunen, vil kommunens kulturpolitik kort blive berørt.
4.16. Litteratur
Redaktionen har udvalgt en række af de vægtige forfattere, der stammer fra en bestemt egn eller by i kommunen, i de tilfælde, hvor stedet har præget deres forfatterskab med især beskrivelser af deres hjemegn. Også litteratur, som ganske vist ikke er skrevet af en lokal forfatter, er udvalgt, hvis de omtaler steder eller begivenheder i kommunen.
4.17. Teater og film
Ud over at give et mere overordnet indblik i teaterhistorien i den enkelte kommune er der medtaget udvalgte teatre, teaterselskaber og friluftsteatre, som har gjort sig særlig bemærket og har været med til at præge kulturlivet i kommunen. Desuden er forestillinger med særlig lokalhistorisk interesse, de såkaldte egnsspil, udvalgt.
Enkelte betydningsfulde film, der er optaget på lokaliteter i kommunen, eller hvis handling foregår her, er medtaget.
4.18. Musik og dans
Redaktionen har udvalgt sangere og musikere, der i deres sprog (dialekt), tekster og emnevalg har forholdt sig til den kommune (og egn), Trap Danmark beskriver. Inden for dans har redaktionen valgt at fokusere på såvel folkedanse som moderne danse, der har været eller er særlig udbredt på egnen. Derudover nævnes musikfestivaler, spillesteder, orkestre og musik- og danseforeninger af stor lokal betydning. Beskrivelsen af lokale spillemandstraditioner har taget udgangspunkt i Dansk Folkemindesamlings arkiv.
4.19 Medier
Der redegøres for mediebilledet i den enkelte kommune inden for radio og TV samt trykte og digitale medier, herunder grundlæggelse og udbredelse. I enkelte kommuner er særlige medier udvalgt til en længere beskrivelse, hvis de på den ene eller anden måde har eller har haft en særlig betydning for kommunen eller egnen.
4.20. Samfund og erhverv
Der redegøres for de aktuelle samfunds- og erhvervsforhold i kommunen fra og med Strukturreformens ikrafttræden i 2007.
Der redegøres for befolkningsudviklingen og aldersfordelingen. Befolkningsprognoser for de kommende årtier gennemgås, og der redegøres for udviklingen i indvandringen og dennes fordeling på nationaliteter. Boligforholdene beskrives med oplysninger om de dominerende boligtyper og om boligmarkedet.
Erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen siden 2007 beskrives med udgangspunkt i de seneste offentliggjorte registerdata fra Danmarks Statistik, og der redegøres for de hovedsektorer, som indgår i den officielle statistik. Sektorer og erhvervstyper, hvor der har fundet en særlig udvikling sted, er fremhævet. Udvalgte private og offentlige virksomheder fremhæves under gennemgangen af hver sektor. Enkelte virksomheder i hver kommune er udvalgt til en længere beskrivelse. I større kommuner beskrives også udviklingen i BNP pr. indbygger. Kommunens erhvervs- og beskæftigelsesudvikling beskrives primært for kommunen som arbejdssted, men suppleret med en gennemgang af pendlingsmønstrene. Indkomst- og formueniveau beskrives sammen med mål for ulighed samt befolkningens fordeling på beskæftigelse og forskellige former for forsørgelse.
Der redegøres for befolkningens uddannelsesniveau, udviklingen i folkeskolen og private grundskoler. Endvidere gennemgås de øvrige uddannelsessteder, der er beliggende i kommunen. Større uddannelsesinstitutioner er udvalgt til en nærmere beskrivelse. Befolkningens sundhedsforhold beskrives ud fra de nationale sundhedsundersøgelser og andre oplysninger om de lokale sundhedsforhold og sygehusbetjeningen. Større sygehuse er beskrevet særskilt. Udvalgte data for de sociale forhold fremhæves. Yderligere beskrives kriminalitetsniveauet.
For hver kommune beskrives proces og overvejelser omkring implementeringen af Strukturreformen, der fra sin vedtagelse i 2004 satte gang i det forløb, der indebar, at Danmark pr. 1. januar 2007 havde 98 kommuner. Beslutninger om såvel fusioner som fortsat selvstændighed gennemgås, og evt. afholdte folkeafstemninger beskrives. Samtidig beskrives de lokalpolitiske forhold med gennemgang af de kommunale valg fra 2005 samt de lokale valgresultater ved valg til Folketinget. Endelig beskrives særlige lokale politiske udfordringer og kommunens strategier og planer.