Nyt bind i bogværket Trap Danmark, 6. udgave:
Trap Danmark: Vejen, Kolding, Haderslev
Udkommer 16. marts 2021
Forsidefoto: Skamlingsbanken. Foto: Palle Peter Skov/Trap Danmark, 2020
Download billeder af bogen i høj opløsning på www.trap.dk/presse
Trap Danmark 6. udgave, bind 16 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Vejen, Kolding og Haderslev Kommuner. I alt har 180 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Glejbjerg til Årø og fra Viuf til Sønderballe Hoved.
Gå på opdagelse i det dramatiske kystlandskab ud mod Lillebælt med dybe fjorde, talrige småøer og klinter, som fortæller en del af Danmarks tidligste historie. Eller følg Kongeå vestpå langs den grænse, som i en periode skilte Sønderjylland fra det danske kongerige. Tag til opera på Skamlingsbanken, bliv klogere på landsdelens særlige historie, Genforeningen i 1920 og på de to højskoler i Rødding og Askov. Besøg Koldinghus, domkirken i Haderslev, Flyvestation Skrydstrup eller Christiansfeld, der er UNESCO verdensarv. Læs om satsningen på design i Kolding, om køleskabsfabrikken Gram og om den store entreprenørvirksomhed Arkil A/S. Ole Olsen og Vojens Speedway Center, klimperne i Stensbæk Plantage og Villa Baldersbæk er også med, ligesom SønderjyskE, Poul la Cour og en ganske særlig knoldslørhat har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.
Opdag Danmark – med Trap.
Hvordan bindet er blevet til
Trap Danmarks redaktion står for at indsamle, redigere og formidle faglig viden om hele Danmark. Indholdet skrives af udvalgte fageksperter og konsolideres af fagkonsulenter. Trap Danmark har desuden et fagligt råd, der sikrer de overordnede redaktionelle retningslinjer. Se mere på www.trap.dk/holdet-bag
Pris og sidetal
Vejledende udsalgspris for det indbundne bind Trap Danmark: Vejen, Kolding, Haderslev er 449,95 kr., og bogen er på 320 sider. Bogen kan købes hos boghandlere i hele landet og hos internetboghandlere.
Om Trap Danmarks 6. udgave
Danskerne præsenteres i disse år for et formidlingsunivers, som ikke finder sit lige nogen andre steder i verden. Det sker i form af Trap Danmark, der er en omfattende samling af levende fortællinger, dybdegående beskrivelser og leksikale informationer om Danmarks natur, historie og kultur. Det er 6. gang, Trap Danmark udkommer i perioden fra 1856 til i dag. Se www.trap.dk
De trykte udgivelser består af et 34-binds bogværk på ca. 10.000 sider, som man kan abonnere på – se www.trap.dk/abonnement. Derudover udkommer enkeltstående kommunebøger – én for hver kommune.
Kommune for kommune beskriver Trap Danmark de enkelte steders geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst og arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Trap Danmark vil også lancere digitale tjenester. Det drejer sig bl.a. om en webbaseret tjeneste http://trap.lex.dk, der giver adgang til information om steder, rettet mod både PC, tablet og mobil, med søgbare og pålidelige informationer om Danmark. Indholdet om Vejen, Kolding og Haderslev Kommuner vil blive tilgængeliggjort senere i 2021.
—
Bag udgivelsen står Trap Danmark A/S med økonomisk støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond. H.K.H. Kronprinsen er protektor for Trap Danmark. Læs mere om Trap Danmark på www.trap.dk
Yderligere information kan fås ved henvendelse til
chefredaktør Niels Elers Koch på 2123 0742 eller [email protected]
eller kommunikationsansvarlig Peter Lyth på 4050 1833 eller [email protected]
Eksempler på indhold
Billeder og tekst på de efterfølgende sider må bruges i forbindelse med omtale af Trap Danmarks indhold og med kreditering af fotograf på den måde, som der står under fotoet.
Download billeder i høj opløsning på www.trap.dk/presse
Kongeå (Vejen Kommune)
Kongeå har sit udspring i Kolding Kommune, skærer igennem Vejen Kommune for at løbe ud i Vadehavet ved Kongeåslusen i Esbjerg Kommune. Åen danner en naturlig grænse i landskabet og var allerede i middelalderen kendt som en naturgiven forhindring. Senere fik den betydning som statsretslig grænse, bl.a. kendt som Kongeågrænsen mellem Danmark og Tyskland i perioden 1864-1920.
På billedet slynger Kongeå sig gennem engene langs sydkanten af Kongeå Skov, lige inden den passerer Kongeåens Dambrug ApS. Her kan dambrugets kultiverede regnbueørreder spejle sig i deres vildtlevende slægtning, kongeålaksen, som i fiskesæsonen fra d. 16. april til d. 31. oktober trækker lystfiskere til området i stort tal.
Bække (Vejen Kommune)
Indkøb ved slagtervognen i Bække i 1910. Landsbyen havde i begyndelsen af 1900-tallet foruden en kongeligt privilegeret landevejskro og en kirke også købmandshandel, sparekasse og andelsmejeri. Med anlæggelsen af Troldhedebanen blev Bække stationsby.
Wellings Landsbymuseum (Vejen Kommune)
I udkanten af Mejlby i den sydvestlige del af Vejen Kommune finder man et lille museum, der giver sit bud på en landsby omkring år 1900. Alt er indsamlet og opført af samleren Søren Welling. Museet rummer alt fra købmand til skole og sågar en kirke, som stifteren blev bisat fra ved sin død i 1996.
Skamlingsbanken (Kolding Kommune)
Udsigt over Kolding Kommunes højeste punkt, Skamlingsbanken, som især er kendt for de store folkemøder, der har været afholdt her siden 1843. Skamlingsbanken blev dannet under sidste istid som en randmoræne, der for ca. 17.000 år siden blev presset op foran en gletsjer. I baggrunden ses bugten Mosvig, hvorfra isen hentede det materiale, som skabte det velbesøgte bakkelandskab.
På mountainbike ved Dalby (Kolding Kommune)
Mountainbiken suser ud ad en lille skovvej ved Dalby på vejen mod Dalby Mølle, hvorfra der fortsættes op forbi fjorden og videre gennem byen langs Kolding Å. Her løber vandre- og cykelruten Den Grønne Ring, som langs Kolding Å, Dalby Møllebæk, Vonsild Å og Seest Mølleå fører såvel vandrere som mountainbikere og andre cyklister hele vejen rundt om midtbyen i Kolding.
Koldings centrum
Kolding Rådhus udsmykket med julelys en tidlig december aften. Rådhuset ligger på Akseltorv midt i byen syd for Slotssø og Koldinghus. Her ses det fra den brostensbelagte Markdanersgade, som udgør en del af Koldings store butiksområde, der tiltrækker besøgende fra et stort opland.
Christiansfeld (Kolding Kommune)
Christiansfeld er en af brødremenighedens bedst bevarede byer. Byens historie går tilbage til 1771, hvor der blev givet kongelig bevilling, og området blev erhvervet af Brødremenigheden, hvis virke har præget byen både før og nu. Brødremenigheden er nu en evangelisk-luthersk frimenighed, og i 2015 blev Christiansfeld optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
På billedet ses de lange lige gader med huse i gule Flensborgsten, hvoraf flere har træbeklædte gavle eller gulpudsede facader samt røde tegltage. Udtrykket er enkelt og harmonisk og et enestående eksempel på opførelsen af en kristen idealby.
Haderslev Dam (Haderslev Kommune)
Omkørselsvejen forbinder Haderslevs sydlige og nordlige del og leder trafikken vest om byens centrum. Her ses Haderslev Dam til venstre for vejen og den indre Haderslev Dam til højre. Haderslev Dam er kunstigt skabt i 1400-tallet, mens den indre dam og den omgivende Haderslev Dampark blev etableret samtidig med Omkørselsvejen og indviet i 1958. Parken fungerer som et rekreativt område for byens borgere med bl.a. rosenhave, krydderurtehave og legepladser.
Klimperne i Stensbæk Plantage (Haderslev Kommune)
Midt i Stensbæk Plantage hæver 11 klimper sig op over hedelandskabet som fladtoppede bakker eller klitter. Klimper minder meget om de almindelige flyvesandsklitter, som findes langs mange danske kyststrækninger. Modsat de kystnære klitter, der er dannet af flyvesand, som er blæst sammen i store hobe, er klimperne opstået, ved at vinden har blæst det mellemliggende sand væk.
Mindesteder for 1. Verdenskrig (Haderslev Kommune)
I Haderslev er der flere mindesmærker for de faldne soldater under 1. Verdenskrig. I 1925 blev der på Klosterkirkegården rejst et mindesmærke, der bestod af en stor sandstensstele med oplistning af 210 navne på såvel tysk- som dansksindede faldne soldater fra Haderslev. I en tysk indskrift æres de, der døde for fædrelandet. Monumentet krones af en tysk stålhjelm, som er placeret på en laurbærkrans. Som en modreaktion rejstes to år efter endnu et mindesmærke på kirkegården. Her var mindesmærket udformet som en flersidet stensokkel, oven på hvilken der står en stendysse, et symbol i dansk nationalromantik på noget ægte urdansk. Også her er der oplistning af faldne soldater, men denne gang kun med 112 navne, som man mente tilhørte de dansksindede. Der afholdes stadig ceremonier på særlige dage med kransenedlæggelse ved begge monumenter
Haderslev Domkirke
Haderslev Domkirke er det mest markante gotiske bygningsværk i Jylland. Historien bag den nuværende bygning er en fortælling om en stor politisk konflikt i begyndelsen af 1400-tallet. På denne tid lå kong Erik af Pommern i strid med de holstenske grever, og Slesvig Stift var derfor i flere årtier delt mellem parterne, hvorfor forbindelsen mellem kollegiatkapitlet i Haderslev og domkapitlet i Slesvig var afbrudt. Tanken om at løsrive Haderslev fra Slesvig fik hurtigt kongelig støtte, og i årene ca. 1420‑40 blev der skabt en helstøbt gotisk katedral værdig som hovedkirke i et selvstændigt stift. Haderslev Domkirkes historie går helt tilbage til middelalderen, men det var først i 1922, at den fik status af domkirke. Her ses den fra sydvest.