Nyt bind i bogværket Trap Danmark, 6. udgave:
Trap Danmark: Tønder, Aabenraa, Sønderborg
Udkommer 16. marts 2021
Forsidefoto: Gæs på himlen over Tøndermarsken syd for Højer. Palle Peter Skov/Trap Danmark, 2020.
Download billeder af bogen i høj opløsning på www.trap.dk/presse
Trap Danmark 6. udgave, bind 17 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner. I alt har 171 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Lakolk på Rømø til Mommark på Als og fra Rejsby til Padborg.
Gå på opdagelse i det sønderjyske landskab: fra den inddigede Tøndermarsk i sydvest over den flade Tinglev Hedeslette til det frugtbare, kuperede morænelandskab med tunneldale i øst. Tag med til Dybbøl Banke, hvor de danske stillinger blev stormet i 1864, hvorefter Sønderjylland blev afstået og indgik i Preussen indtil Genforeningen i 1920. Få indblik i den særlige dansk-tyske sameksistens – fra skoler og foreninger til kunst og arkitektur. Erhvervslivet er skildret, herunder de store virksomheder som Danfoss og ECCO Sko. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster danner i dag centrum for fordybelse og kirkelig uddannelse, mens Sønderborg Slot slår portene op og formidler bl.a. grænselandets historie. Læs om sønderjysk kaffebord, »sort sol« og ringridning i skøn forening med den sjældne bjergsalamander, altertavlen i Løjt Kirke og det nye viden- og kulturcenter Alsion. Guldhornene, Gråsten Slot og Gendarmstien er også med, ligesom Hans J. Wegner, Emil Nolde, Svend Wiig Hansen og Franciska Clausen har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.
Opdag Danmark – med Trap.
Hvordan bindet er blevet til
Trap Danmarks redaktion står for at indsamle, redigere og formidle faglig viden om hele Danmark. Indholdet skrives af udvalgte fageksperter og konsolideres af fagkonsulenter. Trap Danmark har desuden et fagligt råd, der sikrer de overordnede redaktionelle retningslinjer. Se mere på www.trap.dk/holdet-bag
Pris og sidetal
Vejledende udsalgspris for det indbundne bind Trap Danmark: Tønder, Aabenraa, Sønderborg er 449,95 kr., og bogen er på 364 sider. Bogen kan købes hos boghandlere i hele landet og hos internetboghandlere.
Om Trap Danmarks 6. udgave
Danskerne præsenteres i disse år for et formidlingsunivers, som ikke finder sit lige nogen andre steder i verden. Det sker i form af Trap Danmark, der er en omfattende samling af levende fortællinger, dybdegående beskrivelser og leksikale informationer om Danmarks natur, historie og kultur. Det er 6. gang, Trap Danmark udkommer i perioden fra 1856 til i dag. Se www.trap.dk
De trykte udgivelser består af et 34-bindsbogværk på ca. 10.000 sider, som man kan abonnere på – se www.trap.dk/abonnement. Derudover udkommer enkeltstående kommunebøger – én for hver kommune.
Kommune for kommune beskriver Trap Danmark de enkelte steders geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst og arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Trap Danmark vil også lancere digitale tjenester. Det drejer sig bl.a. om en webbaseret tjeneste http://trap.lex.dk, der giver adgang til information om steder, rettet mod både PC, tablet og mobil, med søgbare og pålidelige informationer om Danmark. Indholdet om Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner vil blive tilgængeliggjort senere i 2021.
—
Bag udgivelsen står Trap Danmark A/S med økonomisk støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond. H.K.H. Kronprinsen er protektor for Trap Danmark. Læs mere om Trap Danmark på www.trap.dk
Yderligere information kan fås ved henvendelse til
chefredaktør Niels Elers Koch på 2123 0742 eller [email protected]
eller kommunikationsansvarlig Peter Lyth på 4050 1833 eller [email protected]
Eksempler på indhold
Billeder og tekst på de efterfølgende sider må bruges i forbindelse med omtale af Trap Danmarks indhold og med kreditering af fotograf på den måde, som der står under fotoet.
Download billeder i høj opløsning på www.trap.dk/presse
Værftbebyggelse i marskområdet (Tønder Kommune)
Luftfoto af forladt værftbebyggelse ved Misthusum sydvest for Skærbæk, som blev anlagt i tidlig middelalder. Mange gårde i marskområdet blev på denne tid placeret på opbyggede værfter, som garderede gårdene mod stormfloder. Hvor udsat gårdens position er, understreges af, at Vadehavet og Rømø toner frem i baggrunden. Bemærk i øvrigt de svage konturer af middelalderens sommerdige, der ses langs indersiden af den vandfyldte kanal, som slynger sig igennem billedet. Længere ude anes den lineære forhøjning, som adskiller de inddæmmede græsarealer fra de uinddæmmede marskarealer nærmest Vadehavet.
Digegrevens Hus (Tønder Kommune)
Det prægtige gavlhus Digegrevens Hus ligger i Vestergade 9. Den rigt ornamenterede facade er et af de bedste eksempler i landet på en senbarok bygning med træk fra både rokoko og Louis Seize. Bygningen er opført i 1777 og var i mange år borgmester og købmand Carsten Richtsens privatbolig. Siden har der også boet flere digegrever, hvorfra huset har sit navn. Bygningen blev fredet i 1921.
Løgumkloster Kirke (Tønder Kommune)
Løgumkloster Kirke er et af de ældste større teglstensbyggerier i Jylland. Dens plan er inspireret af cistercienserordenens kirker i Fontenay og Jouy i Frankrig, men har også et nært slægtskab med den tidligste sjællandske teglstensarkitektur. Kirkens lange tilblivelsesproces, der strakte sig over store dele af 1200-tallet, har også påvirket arkitekturen med både romanske rundbuer og gotikkens spidsbuer. Alligevel er den på vellykket vis præget af symmetri i sine individuelle bygningselementer, hvilket i høj grad bidrager til at gøre Løgumkloster Kirke til et arkitektonisk mesterværk.
Møgeltønder Kirkes kalkmalerier (Tønder Kommune)
Møgeltønder Kirke er rigt dekoreret med ung- og højgotiske kalkmalerier samt dekoration fra renæssancen. De gotiske billeder udgøres af scener fra både Det Nye og Gamle Testamente, Jesu barndomshistorie og dagligliv, mens den ornamentale dekoration, som udfylder murfladen mellem scenerne er eftermiddelalderlig. Malerierne er desværre meget hårdhændet restaureret af August Wilckens 1894‑98, der supplerede de oprindelige motiver, hvorved de mistede en del af deres originale præg.
Kniplinger (Tønder Kommune)
Kniplersken Marie Nielsen i Daler Mølle ved Højer ved sit kniplebræt omkring 1910. Kniplinger var ikke længere den blomstrende industri, som det havde været på egnen i begyndelsen af 1800-tallet, men nogle kvinder holdt fast i traditionen som en produktiv fritidsbeskæftigelse.
Store og Lille Okseø (Aabenraa Kommune)
Store Okseø (tv.) og Lille Okseø (th.) ligger idyllisk på det lave vand i Flensborg Fjord, og med lidt fantasi er det let at følge sagnet om, at de skulle være skabt af ler, som faldt ud af en jættes sko, da han forsøgte at krydse fjorden. At den dannelseshistorie er en myte, kan der næppe hersketvivl om. Andre historier er derimod mere sejlivede. Det gælder ikke mindst den ubekræftede fortælling om, at den pestramte dronning Margrete 1. skulle være afgået ved døden på Lille Okseø i 1412 efter at have besigtiget byggeriet på Duborg Slot i Flensborg.
Tysk eksport via Padborg (Aabenraa Kommune)
Efter den tyske genopbygning, det såkaldte Wirtschaftswunder (det økonomiske mirakel), efter 2. Verdenskrig øgedes Padborgs betydning som modtagestation for den tyske eksport til Norden. Her ses jernbanevogne på banegården i Padborg læsset med Folkevogne af typen populært kaldet Boblen. Foto fra begyndelsen af 1950’erne.
Altertavlen i Løjt Kirke (Aabenraa Kommune)
Altertavlen i Løjt Kirke fra ca. 1520. Midterfeltets Golgatafortælling adskiller sig fra andre Golgatascener, idet den i et fremadskridende handlingsforløb sammenvæver en række scener, som viser Kristi lidelser langfredag, fra korsbæringen tidligt på dagen til gravlæggelsen ved dagens slutning. Måske afspejler tavlen tankegangen i tidens mysteriespil, hvor passionshistoriens enkelte scener blev udspillet på forskellige scener, mens processionen bevægede sig igennem byen.
Valmont SM A/S (Aabenraa Kommune)
På Værksvej 5 i Hjordkær ligger en af kommunens større arbejdspladser, maskinfabrikken Valmont SM A/S, tidligere kendt under navnet Sønderjyllands Maskinfabrik. Produktionsområdet dækker 540.000 m2, og her fremstilles tunge og komplekse stålkonstruktioner som dette vindmølletårn, der svejses af en af fabrikkens medarbejdere.
Østkysten af Als (Sønderborg Kommune)
Mens størstedelen af Sønderborg Kommunes 251 km lange kyst er uregelmæssig med talrige fjorde, vige og nor, har det frie stræk mod Fyn og Det Fynske Øhav udlignet østkysten af Als. Derved er der opstået en mere ensartet klintkyst, hvor bølgernes erosion har blottet de gamle aflejringer og givet et indblik i fortiden og landskabets dannelseshistorie. Det gælder ikke mindst for kystklinten ved Mommark, hvis aflejringer fortæller om klimaet og miljøforholdene i mellemistiden Eem for ca. 130.000‑115.000 år siden.
Nordborg Slot (Sønderborg Kommune)
Nordborg Slot blev opført på en holm i vestenden af Nordborg Sø i 1570’erne oven på resterne af et tidligere slot fra midten af 1100-tallet. De nuværende anlæg er fra 1909-10, efter at Nordborg Kommune havde overtaget resterne af det gamle slot, som blev stillet til rådighed for en tysk højskoleforening. Efter Genforeningen i 1920 blev slottet solgt til grosserer Johan Hansen, der i 1922 oprettede Nordborg Slots Efterskole.
Alsion (Sønderborg Kommune)
De videregående uddannelser i kommunen holder til i Alsion i Sønderborg ud til vandet. Det er Sønderjyllands viden- og kulturcenter, der ud over de videregående uddannelser rummer koncertsal og Videnspark Alsion. Koncertsalen Alsion i Sønderborg blev indviet i 2007 med plads til 1.000 publikummer. Den regnes for at være en af Nordeuropas bedste koncertsale til klassisk musik og er således fast scene i den klassiske Schleswig-Holstein Musik Festival.
Alsion ligger smukt ud til Als Sund på Sundevedsiden. Bygningen er tegnet af 3XN og består af ti sammenhængende rektangulære bygninger med store glasfacader
Pontonbroen over Als Sund (Sønderborg Kommune)
I 1930 blev pontonbroen Kong Frederik VII’s Bro erstattet af den nye klapbro Kong Christian X’s Bro. Pontonbroen over Als Sund havde siden 1856 forbundet Sundeved på Dybbølsiden med Sønderborg, og for at krydse broen skulle der betales bropenge. Dette var en kilde til megen utilfredshed hos sundevedboerne, der i en periode boykottede handelen i Sønderborg. Fritagelsen for bropenge i forbindelse med kirkegang ledte til en særdeles høj (påstået) deltagelse i kirkelige handlinger, og Sundevedsiden blev i folkemunde kaldt »den kristle si’e« (den kristelige side). Foto fra 1930.
Dagligt holdt busserne foran Danfoss’ hovedindgang for at transportere medarbejderne hjem efter en arbejdsdag på fabrikken i Elsmark ved Nordborg. Denne hverdagsrutine blev foreviget i 1960. Centralt i billedet ses den ikoniske søjle ved hovedindgangen.