Download billeder af bogen i høj opløsning på www.trap.dk/presse
Trap Danmark 6. udgave, bind 13 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Horsens, Odder, Samsø og Hedensted Kommuner. I alt har 180 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Tørring til Vejrø og fra Addit Hede til Juelsminde.
Få indsigt i områderne, der omkranser Horsens Fjord, og læs om alt fra Samsø Festival og Uldum Højskole til Randlev Præstegård og FÆNGSLET i Horsens. Få indblik i Hærvejens opståen og udvikling, og bliv klogere på Kanhavekanalen fra 700-tallet. Læs om kartofler fra Samsø, barnevogne fra Odder, tv-apparater fra Arena og grøntsagspakkeriet på Barritskov. Oplev flokke af overvintrende sangsvaner ved den afvandede Kysing Fjord, og få viden om Horsens’ transformation fra industri- til kulturby. Billedkunstneren Michael Kvium, tejsten på Tunø og vækkelsesbevægelsen »de stærke jyder« har også fået plads.
Trap Danmark har det væsentligste med.
Fra det mest almindelige til det mest specielle.
Opdag Danmark – med Trap.
Chefredaktør Niels Elers Koch udtaler i forbindelse med udgivelsen:
”Vi har set meget frem til at præsentere dette bind, der med indhold om fire spændende kommuner – Horsens, Odder, Samsø og Hedensted – giver læsestof til alle interesserede og videbegærlige. Bogen beskriver såvel by og land som fjorde og skove, og den er oplagt i bogreolen eller på sofabordet i ethvert hjem.”
Hvordan bindet er blevet til
Trap Danmarks redaktion står for at indsamle, redigere og formidle faglig viden om hele Danmark. Indholdet skrives af udvalgte fageksperter og konsolideres af fagkonsulenter. Trap Danmark har desuden et fagligt råd, der sikrer de overordnede redaktionelle retningslinjer. Se mere på www.trap.dk/holdet-bag
Pris og sidetal
Vejledende udsalgspris for det indbundne bind Trap Danmark: Horsens, Odder, Samsø, Hedensted er 449,95 kr., og bogen er på 354 sider. Bogen kan købes hos boghandlere i hele landet og hos internetboghandlere.
Om Trap Danmarks 6. udgave
Danskerne præsenteres i disse år for et formidlingsunivers, som ikke finder sit lige nogen andre steder i verden. Det sker i form af Trap Danmark, der er en omfattende samling af levende fortællinger, dybdegående beskrivelser og leksikale informationer om Danmarks natur, historie og kultur. Det er 6. gang, Trap Danmark udkommer i perioden fra 1856 til i dag. Se www.trap.dk/historie
De trykte udgivelser består af et 34-bindsbogværk på ca. 10.000 sider, som man kan abonnere på – se www.trap.dk/abonnement. Derudover udkommer enkeltstående kommunebøger – én for hver kommune.
Kommune for kommune beskriver Trap Danmark de enkelte steders geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst og arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Trap Danmark vil også lancere digitale tjenester. Det drejer sig bl.a om en webbaseret tjeneste http://trap.lex.dk, der giver adgang til information om steder, rettet mod både PC, tablet og mobil, med søgbare og pålidelige informationer om Danmark. Indholdet om Horsens, Odder, Samsø og Hedensted Kommuner vil dog først blive tilgængeliggjort digitalt i løbet af 2020.
—
Bag udgivelsen står Trap Danmark A/S med økonomisk støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond. H.K.H. Kronprinsen er protektor for Trap Danmark. Læs mere om Trap Danmark på www.trap.dk
Yderligere information kan fås ved henvendelse til
chefredaktør Niels Elers Koch på 2123 0742 eller [email protected]
eller kommunikationsansvarlig Peter Lyth på 4050 1833 eller [email protected]
Eksempler på indhold
Billeder og tekst på de efterfølgende sider må bruges i forbindelse med omtale af Trap Danmarks indhold og med kreditering af fotograf. Download billeder i høj opløsning på www.trap.dk/presse
Horsens Toldkammer (Horsens Kommune)
Foto: Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019 – download på www.trap.dk/presse
Horsens Toldkammer er tegnet af Hack Kampmann og opført 1911‑13 i nybarok stil, men i røde teglsten med mansardtag, der kombinerer den klassicistiske tradition med en dansk byggeskik. Fredningen af bygningen omfatter både gårdspladsen og den omkransende mur som eksempel på, hvordan etaten indgik i det samlede havnemiljø. Siden 1990’erne har bygningen været anvendt til kontorformål.
Addit Hede (Horsens Kommune)
Foto: Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019 – download på www.trap.dk/presse
Fra Kragsøgård ved den tidligere Rye Flyveplads er der udsigt mod syd over Addit Hedes afvekslende landskab af græsarealer, heder og småskove samt en række små og mellemstore søer. I kanten af heden bagerst i billedet kan man fx ane den knap 6 ha store lobeliesø Blidsø, hvis planteliv bl.a. omfatter grundskudsplanter som strandbo og tvepibet lobelie. Dertil kommer den sjældne liden åkande, som kan kendes på sine små flydeblade og de gulgrønne blomster, som fra juni til august strækker sig op over vandoverfladen.
Arena (Horsens Kommune)
Foto: Danmarks Industrimuseum, Horsens – download på www.trap.dk/presse
Horsensvirksomheden Arena var i 1960’erne Danmarks største producent af tv-apparater. Den udsprang i 1955 af cykel- og radioproducenten Hede Nielsens Fabriker (senere Hede Nielsen). Få år efter brød tv igennem i den almindelige offentlighed i Danmark, bl.a. med den fjernsynstransmitterede indsamling til Ungarnshjælpen i 1957. Da fabrikken brændte i 1970, blev den genopbygget i samarbejde med den engelske Rank-koncern, og fjernsynsapparaterne blev herefter solgt under navnet Rank Arena. Den eneste danske konkurrent var da Bang & Olufsen (B & O), men japanske apparater pressede markedet, og i 1975 gav Rank-organisationen op. Som et tidstypisk fænomen blev produktionen søgt videreført af Folke Fjernsyns Fabrikken A/S (3F) med udstedelse af folkeaktier a 500 kr. 3F blev dog ikke nogen forretningsmæssig succes og gik konkurs i 1979.
Arenas udvikling af især billedkvaliteten på fjernsynsapparaterne gjorde deres apparater meget populære, og allerede i 1950’erne blev de solgt i både ind- og udland. Historien om virksomhedens op- og nedture var inspiration til den fiktive radiofabrik Bella i DRserien Krøniken. Foto fra 1958.
Horsens Ny Teater (Horsens Kommune)
Foto: Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019 – download på www.trap.dk/presse
Horsens’ første teater blev bygget i gården til Jørgensens Hotel i 1845, men optimalt var det ikke. At stalden var nabo, og iskælderen underbo, var ikke ligefrem befordrende for skuespilkunsten. Først i 1909 stod et nyt teater klar, tegnet af den lokale arkitekt Christian Fussing, og d. 4. december kunne horsensianerne efter en »frygtelig og hadefuld Kamp om Billetterne« overvære bysbørnene Herman Bang og Anna Bloch optræde ved åbningsforestillingen. Men snart løb teateret ind i turbulens: Filmen holdt sit indtog i byen, hotellet gik konkurs, og i 1933 tog den nye ejer konsekvensen heraf og indrettede det til et forlystelsesetablissement med det velklingende navn Kit-Cat. I 1941 blev teateret indrettet til Teater-Bio, og al udsmykning, undtagen Elias Ølsgaards smukke engleloft, blev fjernet. Da biografen i 1982 måtte forlade teateret, stod byen uden et egentligt teater, idet Haandværker- og Industriforeningens teatersal i Allégade var nedslidt. Først i 1991 blev teateret bygget om, og det med en så gennemgribende renovering, at kun teatersalen står delvis tilbage. Til gengæld er teateret tilført yderligere en sal, Kvium Salen med malerier af Michael Kvium, så Teaterforeningen Horsens nu har to sale til rådighed. En stor, moderne foyer og den spektakulære halvmåneformede facade, kronet af Svend Wiig Hansens bronzeskulpturer Et Himmeldigt fra 1988, der oprindelig stod på Gladsaxe Teater, har siden 2011 udgjort teaterets ansigt udadtil.
I Store Sal i Horsens Ny Teater kan tilskuerne endnu glæde sig over loftkuplen med engle og stukdekorationer, der stammer tilbage fra teaterets opførelse i 1909 og siden er blevet nænsomt restaureret.
Randlev Præstegård (Odder Kommune)
Foto: Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019 – download på www.trap.dk/presse
Den bygningsfredede Randlev Præstegårds fremtrædende stuehus af 27 fag egebindingsværk blev opført i 1749 efter en brand, hvor tre tjenestefolk døde. St.St. Blicher skildrer begivenheden i novellen »En jydsk Mordbrænderhistorie« fra 1846. Blichers far var præst på stedet og han selv i en periode forpagter af jorden uden større held.
Narayana Press (Odder Kommune)
Foto: Narayana Press, 2012 – download på www.trap.dk/presse
Det grafiske trykkeri Narayana Press har ligget i Kalsemade ved Gylling siden 1972, hvor det blev etableret af elever af Swami Narayanananda, indisk forfatter og filosof. I dag har trykkeriet ca. 40 medarbejdere, hvoraf mange bor i det næsten selvforsynende klostersamfund, der ligger i forbindelse hermed. Selve trykkeriet er placeret i de parallelle hvide bygninger, og i forlængelse heraf ligger væksthusene. I forgrunden danner tre templer en tydelig akse, og i bygningerne med rødt tag er der bl.a. meditationssal, spisestue og køkken, mens der i bygningerne med sort tag er beboelse.
Egmont Højskole (Odder Kommune)
Foto: Mads Krabbe/Trap Danmark – download på www.trap.dk/presse
Forårskurset 2019 nærmer sig sin afslutning på Egmont Højskolen. Skolen er opkaldt efter Egmont H. Petersens Fond (nuværende Egmont Fonden), som donerede pengene til de nye bygninger, der blev indviet i 1961.
Da Holsatia Højskolen slog dørene op for det første elevhold i efteråret 1956, var det den første folkehøjskole i verden for mennesker med fysiske handicap. Initiativtager og skolens første forstander, Oluf Lauth, var selv handicappet og kendte til stedet, den tidligere villa Holsatia i Hou. Siden midten af 1940’erne var villaen blevet drevet som feriested for svært handicappede af Sahva Fonden, en erhvervsdrivende fond med almennyttige formål, der var stiftet i 1872 under navnet Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Helt fra begyndelsen ønskede højskolen at skabe opmærksomhed om muligheder for mennesker med fysisk handicap. Villaen fra 1884 var imidlertid ikke kørestolsegnet, og pladsen var trang. I årene 1959‑61 bevilligede Egmont H. Petersens Fond sammenlagt 1,5 mio. kr. til at bygge en ny skole, og i forbindelse med indvielsen af første etape i 1960 skiftede skolen navn til Egmont Højskolen. Den gamle villa, som førhen havde lagt navn til højskolen, blev revet ned i 1960.
Nordby Bakker (Samsø Kommune)
Foto: Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019 – download på www.trap.dk/presse
Fra kysten neden for Nordby Bakkers stejle klint er en flok turister på vej op gennem kløften Balleskår til Ballebjerg, som med sine 64 m er Samsøs højeste punkt. I stenalderen var havniveauet højere end i dag, og Samsø var delt i to øer. Ved Nordby Bakker åd bølgerne af klinterne, og det eroderede materiale blev aflejret i det flade område lige nord for den nuværende Stavns Fjord. Sammen med den relative landhævning forbandt det med tiden de to øer til den sammenhængende Samsø, man kender i dag.
Tranebjerg Kirke (Samsø Kommune)
Foto: Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019 – download på www.trap.dk/presse
Tranebjerg Kirke, kirkegårdsporten og kirkeladen, som ses i forgrunden, danner en velbevaret enhed. Kirkeladen blev opført i ca. 1350 og blev brugt til opbevaring og tærskning af tiendekorn, der blev afleveret til Tranebjerg Kirke. Indtil 1960 tilhørte kirkeladen Brattingsborg; laden blev fredet i 1964 og bruges i dag som materialedepot.
Brattingsborg (Samsø Kommune)
Foto: Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019 – download på www.trap.dk/presse
På det sydlige Samsø ligger den ene af øens to herregårde, Brattingsborg, omgivet af en stor engelsk have og et bakket herregårdslandskab med mark og skov. I middelalderen og frem til 1660 var Samsø ejet af kronen. Brattingsborg hed da Søllemarksgård og blev sammenmed Samsø overdraget til rigsdrost Joachim Gersdorff som kompensation for de tabte skånske godsbesiddelser efter nederlaget til Sverige i krigene 1657‑60. Brattingsborgs nuværende bygninger blev tegnet af Knud Borring i nygotisk stil 1870‑71 og kort efter, i 1897, ombygget af Martin Borch. I dag drives godset videre af Anders Danneskiold Lassen, hvis slægt har ejet herregården siden begyndelsen af 1700-tallet.
Pakkeriet på Barritskov (Hedensted Kommune)
Foto: Mads Krabbe/Trap Danmark – download på www.trap.dk/presse
I pakkeriet hos virksomheden Aarstiderne på Barritskov bliver ugens kasser gjort klar, inden de køres ud til de ca. 80.000 private kunder i Danmark og Sverige. Aarstiderne har udviklet sit varesortiment fra at være udelukkende lokalt producerede grøntsager til også at omfatte et bredt sortiment af økologisk frugt og grønt samt økologiske måltidskasser til private husholdninger.
Østjyske Motorvej (Hedensted Kommune)
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2019 – download på www.trap.dk/presse
Østjyske Motorvej gennemskærer kommunen på strækningen mellem Vejle og Horsens. Her ses den i nordgående retning lige før afkørslen til Hedensted og Løsning med virksomhederne Østjysk Våbenhandel A/S og Flextek A/S, der som mange andre skilter tydeligt med deres navn.
Hærvejen (Hedensted Kommune)
Foto: Palle Peter Skov/Trap Danmark, 2019 – download på www.trap.dk/presse
Vejstrækningen på billedet, der findes i området mellem Dybdal Bæk og Skjern Å i den vestligste del af Hedensted Kommune, er et af de få steder i landet, der officielt bærer navnet Hærvejen. De historiske hjulspor, der har givet vejstrækningen sit navn, kan endnu ses i krattet på vejen.