I sit arbejde med værket fulgte Jens Peter Trap i hælene på to forgængere. Først kom professor Peder Hansen Resen (1625-1688), der med Atlas Danicus ville skabe den første egentlige danmarksbeskrivelse. Værket blev aldrig afsluttet som tænkt, og det meste af materialet gik til under Københavns brand i 1728.
Omtrent 100 år senere forsøgte biskop Erik Pontoppidan at gøre ham kunsten efter, da han i 1763 udsendte det første bind af Den Danske Atlas. Ganske kort efter sidste bind var udkommet, indledte man imidlertid landboreformerne, der i løbet af nogle få generationer fuldstændig ændrede landets udseende og administrative opdeling, hvorfor værket nu var tæt på ubrugeligt.
Overgangen fra enevælde til demokrati og alle de mange ændringer, det medførte i landets administration og styring, skabte et stort behov for en beskrivelse af alle nationens institutioner og embeder.
Trap så, at der nu, igen næsten 100 år efter Den Danske Atlas, var behov og marked for en helt ny beskrivelse af Danmark, og han besluttede at iværksætte udgivelsen af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, bedre kendt som førsteudgaven af Trap Danmark.
Undervejs i de særdeles grundige forberedelser til udgivelsen måtte kabinetssekretær C. Liebenberg på grund af interne stridigheder træde tilbage, og Trap blev til sin store tilfredshed i 1856 konstitueret som kabinetssekretær og året efter endelig definitivt udnævnt efter 22 år i sekretariatet under syv forskellige chefer. Til gengæld beholdt han stillingen, til han søgte sin afsked 27 år senere – efter næsten 50 års tjeneste under fire konger.
På trods af udnævnelsen fortsatte J.P. Trap ufortrødent sit ambitiøse projekt. Et kinesisk ordsprog siger: ”Skal man have noget gjort i en fart, skal man gå til en travl mand”. Det passer på J.P. Trap, og selvom hans valgsprog var “I Medgang far i Mag. I modgang ej forsag”, lå Trap ikke på den lade side, ej heller når tingene flaskede sig, som han ønskede det. Han var velforberedt, havde gennemtænkt forløbet og ville ikke opgive projektet.
Værkets struktur lå et sted mellem en håndbog og et leksikon, men levnede også plads til en række andre oplysninger, hvilket nok kunne give anledning til gentagelser, men samtidig befriede værket for en lind strøm af henvisninger.
Det var oprindelig ikke tanken, at værket skulle illustreres, men undervejs, måske også inspireret af den store interesse, udvirkede kabinetssekretær J.P. Trap, at der 1858-60 blev afsat midler (4.000 rigsdaler) på finansloven til opmåling af alle landets købstæder. Dette kortmateriale, der tilhørte Indenrigsministeriet, fik Trap tilladelse til at reproducere i sit værk. Det fordyrede værket, og subskribenterne måtte betale ekstra for at få adgang til denne betydelige forbedring og udvidelse.