Den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, siden bedre kendt som Trap Danmark, var forfattet af kabinetssekretær Jens Peter Trap (1810-1885) og udkom i perioden 1856 til 1860 i kommission hos boghandler G.E.C. Gad. Værket har lige siden været hovedværket i dansk topografisk beskrivelse.

Den 5. udgave, der udkom fra 1953 til 1972, rummer den hidtil mest komplette og præcise beskrivelse af Danmark og dets landskaber, byer, sogne, historie, natur, kultur og institutioner.

For hvert eneste af Danmarks knap 2.000 sogne findes der en rigdom af oplysninger om landets tilblivelse, nutidens landskab, kirker, landsbyer og købstæder, herregårde, skove, oldtidsminder, monumenter, lokalhistorie, markante personer og meget andet. Et imponerende kæmpeværk, der stort set ikke indeholder fejl.

Men trods den imponerende kvalitet bærer indholdet naturligvis præg af, at der nu er gået 60 år, siden værket blev påbegyndt.

Jens Peter Trap blev født i Randers d. 19. september 1810 som ældste søn af købmand Niels Trap og hustru Karen Margrethe. Han blev student fra Randers i 1828 og tog juridisk embedseksamen ved Københavns Universitet i 1833, hvorefter han blev ansat som kancellist i Kabinetssekretariatet.

Han bestred skiftende stillinger med stor flid og blev efter 22 år udnævnt til kabinetssekretær, en stilling, han beholdt, til han søgte sin afsked 27 år senere i februar 1884.

Allerede i 1840’erne ledsagede han Christian 8. og dronning Caroline Amalie på deres rejser rundt i landet, hvilket lagde grunden til J.P. Traps topografiske forfatterskab. Rejserne intensiveredes under Frederik 7., som han også ledsagede under dennes arkæologiske ekspeditioner.

Hovedværket var Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, der i systematisk form beskrev Danmarks geografi og administrative opdeling efter overgangen fra enevælde til demokrati, og efter de store landboreformer havde ændret landets udseende og struktur. Værket er hidtil udkommet i fem udgaver, senest fra 1953 til 1972.

Jens Peter Trap døde d. 21. januar 1885 og ligger begravet på Holmens Kirkegård i København.

”I Nørre-Jyllands østlige Del, i det gamle Aaby Syssel, ligger de tvende Byer, der benævntes efter de Strømme, der ved dem havde sit Udløb: Aaros og Randeros, endnu i vor Tid i Almuesproget nævnte ved de forkortede Navne Rais og Aars. Navnet Aabo for Sysselet indeholder vistnok Mindet om Jyllands største Strøm Guden Aa, hvilken efter at have optaget Nør-aa og flere større Aaer udmundede tæt ved Randers, og tillige maaske ogsaa flere mindre Aaer saaledes Diursaa, der skilte Nørre- og Sønder Herred. Gudenaaens Strøm indsnevres ved Randers, idet Flintebjerg og St. Lauritz’s Bakke skyde sig frem mod Syd fra Høilandet nord for Randers, og Bakkerne syd for Byen ligeledes gjøre en Bøining mod Nord. Med rivende Fart strømmer Gudenaaen gjennem Bropasset, udstrakte frugtbare Enge mod Øst – de østre Enge – som mod vest – de vestre Enge -, høie Bakker hæve sig mod Nord, nu tildels beklædte med Plantninger af Naale- og Løvtræer; paa de lavere, foran nævnte Høider mod Syd, paa den anden Side af Broen, ligger Christrup malerisk på Skraaningen.

Dette er beliggenheden af det Sted, hvor jeg første Gang, i hvert Fald ikke før, d. 19de September 1810, gyngedes i en Vugge.

Naar jeg her har givet en kort Skildring af Stedforholdene og senere dvæler ved Forholdene i denne min Fødeby, er det ikke alene, fordi jeg gjerne fremdrager Minderne fra dette mig altid saa kjære Sted, hvor jeg tilbragte mine Barndoms Aar, og som jeg efter den Tid i en lang Aarrække saa at sige hvert Aar har besøgt, idet jeg har været saa lykkelig der at kunne se en høitelsket Moder, hvem Døden først berøvede mig i hendes 80de Aar, men ogsaa fordi de stedlige og de øvrige Forhold, under hvilke Drengen modtager sine første Indtryk, er af saa væsentlig Betydning med Hensyn til fremtidig Udvikling og Livsbetragtning.”

Sådan indleder Geheimeråd Jens Peter Trap sine erindringer Fra fire Kongers Tid. Man skulle næsten tro, han havde læst J.P. Jacobsens indledning til Fru Marie Grubbe, men den udkom først, 10 år efter Jens Peter Trap påbegyndte skrivningen af sine erindringer i efteråret 1865. En flot åbningssekvens med en næsten filmisk kameragang, der afslører forfatterens topografiske nerve og interesse, for derefter at fokusere på det idylliske billede af sig selv i en gyngende vugge. Hans budskab er: Det sted, den by, det område, man vokser op i, vil præge en for livet. Og her finder vi måske drivkraften bag hans optagethed af Danmarks geografi, topografi, natur og historie.

Jens Peter var Niels og Karen Margrethe Traps førstefødte, og familien tilhørte gruppen af større købmænd med en betydelig import- og eksportvirksomhed, ikke mindst til Norge, og forretningen blev derfor særlig hårdt ramt, da Danmark og Norge i 1814 blev adskilt. Sammen med Statsbankerotten året før ramte dette købmand Niels Trap hårdt. Han er stort set ikke omtalt i sønnens erindringer, mens moren får mange kærlige ord med på vejen.

Forretningen går egentlig fornuftigt frem til 1816, men derefter og frem mod 1820 går det rask ned ad bakke for Niels Trap. Købmandsgården på Torvet går på tvangsauktion og købes af svogeren Christen Caspersen. Også købmand Traps galease kom under hammeren, og som alt andet på tvangsauktion i knappe tider solgtes det alt for billigt, og familien gik konkurs med en voldsom underbalance på 26.000 rigsdaler. Slægtninge trådte til og sørgede for, at den unge familie ikke mærkede fallitten så voldsomt, idet den blev boende i købmandsgården, nu som lejere hos svogeren.

Konjunkturerne vendte i slutningen af 1820’erne, men det lykkedes ikke for Niels Trap at genskabe sin forretning, som på det tidspunkt alene var en begrænset detailhandel, og han døde forarmet i en alder af 45 år i 1830. Karen Margrethe sad nu tilbage som enke med en søn, der studerede jura i København, og datteren Birgitte, som blev konfirmeret få dage efter faderens død. Store omvæltninger, der kun berøres perifert i erindringerne, men som må have efterladt mange sår.

Jens Peter fortæller blot, at forældrenes formueomstændigheder var gået meget tilbage under Napoleonskrigene, hvilket også var sket for mange andre i perioden 1807-14. Han omtaler flere gange, at moderen sad i trange kår. Jens Peter søger og får en række legater, og i 1832 rykker han ind på Regensen, hvor han bor, mens han færdiggør sine juridiske studier i 1833.

Jens Peter Trap påbegyndte herefter et nyt studium, som H.C. Ørsted havde skræddersyet til vordende embedsmænd. Han afslutter ikke dette studium, da han allerede året efter sin juridiske embedseksamen blev ansat som kancellist i kabinetssekretariatet hos Frederik 6. og dermed kom tæt på magtens centrum.

Trap må have været både dygtig og flittig, for han avancerer i 1836 til kancellisekretær. I 1841 gifter han sig med den daværende kabinetssekretær Josias Feddersens datter Christiane Marie, med hvem han får sønnen Cordt. Han bliver fuldmægtig i 1842, ekspeditionssekretær i 1849 og referendar i 1852, og han stiler direkte mod stillingen som kabinetssekretær, da F. Tillisch i 1854 bliver minister. Men Trap bliver forbigået af højesteretsadvokat C. Liebenberg, Grevinde Danners private juridiske rådgiver. Man kan næsten mærke hofintrigerne. Det var en stor personlig skuffelse for Jens Peter, men satte samtidig for alvor gang i overvejelserne vedrørende hans topografiske hovedværk.

Han følte nu sin stilling ved hoffet truet og overvejede mulige alternativer, hvis hans karriere skulle lide skibbrud. Mens han overvejer sin fremtid, udsender han i april 1855 omkring 1.500-1.600 spørgeskemaer til præster, embedsfolk i amterne, godsejere og andre autoriteter rundt om i landet. Han beder dem om statistiske oplysninger og indsamler på den måde viden om lokale topografiske forhold.

Trap overvejede blandt andet at gøre forlæggeriet til sin levevej, idet han allerede på det tidspunkt var en erfaren udgiver. Han havde i 1841 fået overdraget privilegium på udgivelse af Hof- og Statskalenderen, som han gjorde til et virkelig brugbart redskab for hele embedsværket gennem statistiske oplysninger om Danmark. Han udvidede kalenderen betragteligt, og i 1854 tilføjede han en slags forsmag på sit senere topografiske hovedværk ved at indarbejde mere end 60 sider under overskriften: Stedfortegnelse med specielt Hensyn til Stedernes beliggenhed i administrativ Henseende og med Tilføjelse af deres Postadresse. En dækkende, men måske ikke så spændstig titel. Måske var det i realiteten en afprøvning af bæredygtigheden i hans livsværk, Trap Danmark.

Statistisk Bureau (senere Danmarks Statistik) begyndte allerede i 1830’rne at offentliggøre statistiske data, og Trap fik hurtigt færten af værdien i at viderebringe disse oplysninger i en geografisk ordnet og systematiseret form. Samarbejdet med statsinstitutioner var lige så vigtig for første udgave af Trap Danmark, som det er i dag.

Hof- og Statskalenderen var måske også medvirkende årsag til, at Trap blev forbigået som kabinetssekretær, idet han havde været uvillig til at optage Frederik 7.s hustru, lensgrevinde Louise Danner (tidligere Rasmussen), i kalenderen, hvis ikke der forelå en direkte ordre herom fra kongen.

I sit arbejde med værket fulgte Jens Peter Trap i hælene på to forgængere. Først kom professor Peder Hansen Resen (1625-1688), der med Atlas Danicus ville skabe den første egentlige danmarksbeskrivelse. Værket blev aldrig afsluttet som tænkt, og det meste af materialet gik til under Københavns brand i 1728.

Omtrent 100 år senere forsøgte biskop Erik Pontoppidan at gøre ham kunsten efter, da han i 1763 udsendte det første bind af Den Danske Atlas. Ganske kort efter sidste bind var udkommet, indledte man imidlertid landboreformerne, der i løbet af nogle få generationer fuldstændig ændrede landets udseende og administrative opdeling, hvorfor værket nu var tæt på ubrugeligt.

Overgangen fra enevælde til demokrati og alle de mange ændringer, det medførte i landets administration og styring, skabte et stort behov for en beskrivelse af alle nationens institutioner og embeder.

Trap så, at der nu, igen næsten 100 år efter Den Danske Atlas, var behov og marked for en helt ny beskrivelse af Danmark, og han besluttede at iværksætte udgivelsen af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, bedre kendt som førsteudgaven af Trap Danmark.

Undervejs i de særdeles grundige forberedelser til udgivelsen måtte kabinetssekretær C. Liebenberg på grund af interne stridigheder træde tilbage, og Trap blev til sin store tilfredshed i 1856 konstitueret som kabinetssekretær og året efter endelig definitivt udnævnt efter 22 år i sekretariatet under syv forskellige chefer. Til gengæld beholdt han stillingen, til han søgte sin afsked 27 år senere – efter næsten 50 års tjeneste under fire konger.

På trods af udnævnelsen fortsatte J.P. Trap ufortrødent sit ambitiøse projekt. Et kinesisk ordsprog siger: ”Skal man have noget gjort i en fart, skal man gå til en travl mand”. Det passer på J.P. Trap, og selvom hans valgsprog var “I Medgang far i Mag. I modgang ej forsag”, lå Trap ikke på den lade side, ej heller når tingene flaskede sig, som han ønskede det. Han var velforberedt, havde gennemtænkt forløbet og ville ikke opgive projektet.

Værkets struktur lå et sted mellem en håndbog og et leksikon, men levnede også plads til en række andre oplysninger, hvilket nok kunne give anledning til gentagelser, men samtidig befriede værket for en lind strøm af henvisninger.

Det var oprindelig ikke tanken, at værket skulle illustreres, men undervejs, måske også inspireret af den store interesse, udvirkede kabinetssekretær J.P. Trap, at der 1858-60 blev afsat midler (4.000 rigsdaler) på finansloven til opmåling af alle landets købstæder. Dette kortmateriale, der tilhørte Indenrigsministeriet, fik Trap tilladelse til at reproducere i sit værk. Det fordyrede værket, og subskribenterne måtte betale ekstra for at få adgang til denne betydelige forbedring og udvidelse.

Værket var planlagt udgivet i fem bind, hvoraf det første indeholdt den overordnede beskrivelse af Kongeriget Danmark og Hertugdømmerne samt Færøerne, Grønland, Island og De Vestindiske Øer. Herefter fulgte en grundig beskrivelse af hele landets administrative opbygning. De andre fire bind beskrev de enkelte danske provinser, begyndende med Kongens København og arbejdende sig vestpå. Skildringen af København, værkets største enkeltkapitel, fyldte hele 64 sider!

Som noget nyt anvendte Trap mere end 2.000 meddelere, som der blev korresponderet flittigt med, og som han takker i forordet til 1. udgave. På flere måder blev denne lokale opbakning til projektet en af de vigtige kilder til historiske oplysninger om de enkelte lokaliteter, som han ikke havde forudset skulle blive en så afgørende del af værket. Hans egne observationer fra de mange embedsrejser rundt i landet kom nu til deres fulde ret.

Jens Peter Trap stod i spidsen for denne omfattende opgave, som han i udgangspunktet havde pålagt sig selv. En mand med mange kasketter ville man sige i dag, men på det tidspunkt gav det ikke anledning til problemer. Trap var landets højest rangerende embedsmand, han var jurist af uddannelse, drev udgivervirksomhed, var forfatter, en dygtig statistiker og selvstændig erhvervsdrivende, idet han i 1857 havde købt sig ind i reproduktionsanstalten Em. Bærentzen & Co.

Det gik strålende med salget af Trap Danmark, godt hjulpet af de gunstige konjunkturer. Der blev solgt næsten 5.000 eksemplarer, hvilket gjorde det til en glimrende forretning for J.P. Trap.

Værkets 5 bind (i alt 2.500 sider) udkom i perioden 1856-60, den til dato korteste periode for en udgave af Trap Danmark. Det blev trykt i Det Berlingske Bogtrykkeri og udkom i kommission hos den nystartede københavnske boghandler Gottlieb Ernst Clausen Gad. Samarbejdet med sidstnævnte holdt gennem alle udgaverne, idet G.E.C. Gads Forlag, først gennem Forlagsbureauet og senere på egen hånd, har haft udgiveransvaret for værket. Reproduktionerne stod Em. Bærentzen & Co. for.

J.P. Trap var selvsagt fornøjet og tilfreds med resultatet. Hvad, han ikke kunne vide, var, at han med sit værk havde skabt en institution, som har fået et langt længere liv, end det normalt er værker beskåret. Han skyndte sig, opildnet af succesen, at igangsætte arbejdet med en beskrivelse af Slesvig, der udkom i sommeren 1864. Han fortsatte sine mange rejser, også tjenstlige, rundt i landet. Han gjorde optegnelser af mange slags og var klar til at tage fat på en ny revideret udgave i 1872, hvor de økonomiske konjunkturer var endnu gunstigere, end da 1. udgaven blev udsendt.

Årsagen til, at Danmarksbeskrivelsen (også i 2. udgaven, der ligeledes solgte 5.000 eksemplarer), blev så stor en succes, kan for en stor dels vedkommende tilskrives Traps store redaktionelle indsats. Måske var det hans juridiske baggrund, der gjorde ham i stand til at systematisere og tilpasse meget store og komplekse stofmængder under redaktionelle overskrifter, der var til at håndtere. Og alt sammen med fin sans for det væsentlige og stor interesse for detaljen. Selv var han ingen stor videnskabelig kapacitet, men han vidste, hvor den bedste sagkundskab var at finde.

Men hvad han manglede på det videnskabelige område, besad han i viden om, hvorledes landet var skruet sammen administrativt, og ved indsigt i de landskaber, han havde bevæget sig rundt i gennem årene. Han rejste aldrig til nye steder uden først at have læst, hvad der nu i forvejen fandtes om den pågældende egn, og forlod den sjældent uden ved selvsyn at have stiftet bekendtskab med vigtige bygninger, mindesmærker o.l.

Hertil kom hans enorme arbejdsomhed. Var han nødsaget til at overlade tekstudarbejdelsen til andre, overvågede han nidkært, at alt var i overensstemmelse med hans direktiver. Kontrol var i hans ordbog et positivt ladet begreb, der tjente til at højne værkets anseelse og troværdighed.

Da tyskerne som led i fredsslutningen efter krigen i 1864 opgjorde de danske landområder til 4-5 kvadratmil, foreholdt man dem J.P. Traps opgørelse på 9-10 kvadratmil, hvorved Danmark fik yderligere otte sogne tilbage. Trap var en autoritet, dengang og i dag.

Den 1. september 1879, seks år før sin død, skrev Jens Peter Trap i forordet til 2. udgave, som han indser bliver den sidste, han selv er med til at udgive, at han håber, at det ”kjære og dyrebare Arbejde”, som han selv holdt meget af, måtte blive videreført af andre.